Om

Privatliv.nu er drevet af Elmose Kommunikation

Elmose Kommunikation rådgiver virksomheder, organisationer og privatpersoner om effektiv digital kommunikation og beskyttelse af privacy.

Elmose Kommunikation er en enkeltmandsvirksomhed, ejet af Kim Elmose, uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ( DMJX) i januar 1996.

Om Kim Elmose
Han er født i 1968 og har beskæftiget sig med digital kommunikation siden november 1999. Først på Computerworld Online som journalist og redigerende og fra marts 2003 til september 2006 på Nyhedsmagasinet Ingeniørens website Ing.dk som jourhavende.

Han har arbejdet som blogredaktør på Politiken.dk fra oktober 2006 til februar 2009, hvor han i de år stod for at implementere et blogsystem (WordPress MU ) og opbygge en univers af redaktionelle bloggere på avisen.

Siden d. 1. marts 2009 har Kim Elmose arbejdet som udviklingsredaktør for digital kommunikation i Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) med ansvar for den tekniske udvikling af sitet.

Han har siden 2005 skrevet om onlinekommunikation på bloggen Mediehack og Twitterprofilen @kimelmose.

Kim Elmose har været aktiv i diverse faglige onlinecommunities i Danmark. Således var han med til i 2002 og et par år frem at afvikle den danske udgave af Big Brother Awards – startet af Privacy International –  hvor danske virksomheder og myndigheder fik tildelt en skammepris for tiltag, der krænkede borgernes privatliv.

Han har tidligere været aktiv ( 2003 – 2011) i foreningen DONA – Danish Online News Association – et praktisk forum for folk, der kommunikerer på nettet. De sidste tre år var han  formand – og arrangerede i hele periode adskillige konferencer og seminarer om det sidste nye inden for webkommunikation.

I forbindelse med Dansk Journalistforbund har han for DONA fire gange – 2006, 2008, 2010 og 2012 – deltaget i at arrangere forbundets Fagfestival, der bliver afholdt hvert andet år. Alle fire gange bidrog han med at arrangere seminarer og workshops om digital kommunikation og værktøjer for journalister og kommunikatører.

 

 

Speak Your Mind

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong> 

nine + 1 =