Kontorværktøjer: Alternativer til Microsoft, Google og Facebook tjenester med respekt for privatlivet

Pludselig taler alle om teknologier til hjemmearbejde, mens vi sidder i lockdown på grund af Corona-epidemien. Det gælder oftest video-konferencer, chat og samarbejdsværktøjer.

Ofte bliver der henvist til Google eller Microsoft samt Facebook-værktøjer i medierne samt tjenester som Slack og Zoom.us.

Det er da også tjenester, som fungerer rigtigt godt og smooth, men deres forhold til at respektere vores digitale privatliv kan være så som så.

Heldigvis er der en del større og mindre tjenester derude, der er bygget med privacy by design for øje – og som er placeret i EU eller Schweiz, hvorfor de er underlagt noget mere skrappe regler om databeskyttelse end fx amerikanske tjenester.

Tjenesterne er lige så effektive, som de store tech-giganter , og de er dermed alternativer, som du bør kigge på.

Jeg har prøvet alle tjenesterne – og kan i hvert fald garantere, at de er brugervenlige og umiddelbart holder en høj standard inden for beskyttelse af private oplysninger.

Office suite

Mailbox: Tysk office-suite mail, kalender, drev m.m.
NextCloud: fuld Office suite med mail, drev, kalender, chatrum m.m.
Kolab: Schweizisk open source løsning og fuld kontortjeneste.

Møde- og messaging

Signal: Krypteret chat og telefoni - også video. 
Wire: krypteret chat , videomøder og telefoni
Signal krypteret messaging og telefoni
Whereby: videokonference og screen sharing
Jitsi: Opret et videokonferencerum og send et link til deltagerne