Justitsministeren udskyder lovforslag om sessionslogning: For dyrt

Jamen dog. Samme dag som det endnu gang blev påpeget , hvor usikkert, virkningsløst og udfordrende for folks ret til privatliv at sessionslogning vil være , beslutter justitsminister Søren Pind sig for at skyde lovforslaget til hjørne, skriver Ritzau:

Det forslag til sessionslogning, der hidtil har været i spil, vil koste en milliard om året, viser en analyse, som Justitsministeriet har fået foretaget af et eksternt konsulentfirma.

Det er alt for dyrt, mener justitsminister Søren Pind (V).

I stedet for vil politiet nu se på alternativer.

Man kan håbe, at det betyder, at slaget er lagt ned med et figenblad af en begrundelse, nemlig prisen.

Det havde dog været mere betryggende, hvis justitsministeren havde begrundet ‘hjørnesparket ‘ med, at sessionslogning ville være masseovervågning og statens overtrædelse af borgerens ret til privatliv.

Det ville dog nok være for meget at forlange. Desværre.

I stedet glæder jeg mig over dagens nyhed :-)