De digitale assistenter sniffer dine data

Siri og andre stemmestyrede digitale assistenter opsamler dine kommandoer og forespørgsler på firmaernes servere

De fremragende journalister på Version2 / Ingeniøren har skrevet en ganske overskuelig gennemgang af risici ved at bruge digitale, stemmestyrede assistenter som Microsofts Cortana, Amazons Alexa og Apples Siri samt diverse talende dukker, som småbørn kan føre samtaler med.

Alt sammen software og produkter der går livet nemmere for brugerne  eller i børnenes tilfælde sjovere. Der er bare den hage ved det, at dine kommentarer, kommandoer og forespørgsler ikke bliver i enheden. De bliver oploadet til firmaernes servere , til skyen – der som bekendt er en andens computer. Der bliver de brugt til at forbedre tjenesterne, men de repræsenterer også viden om dig, hvad du går op i og hvad du drømmer om – eller hvad dit barn går op i.

Spørg dig selv om det er, hvad du har lyst til at videregive om dig selv og dit barn?

Læs “De lytter altid med: Stemmestyrede assistenter truer privatlivet”, Version2 d. 17. marts 2017